Er du i krise?

Alle oplever kriser i løbet af livet. Kriser er som udgangspunkt ikke farlige. Men at være i krise kan føles meget overvældende og ubehageligt. Måske er du påvirket af en voldsom og alvorlig situation i samfundet – som den nuværende coronaepidemi eller klimaforandringerne. Måske har du været udsat for en pludselig eller voldsom begivenhed eller været vidne til en ulykke? Det kan være, du mærker en sløret virkelighedsfornemmelse, nedsat lyst, hukommelsesbesvær eller føler dig ude af stand til at foretage dig noget?

 

Læs “Til dig der er psykisk sårbar”

Læs “Følelser i en krise”

Guide til selvhjælp i akut krise

 

1. Tillad dig selv en pause 

Det er vigtigt, at du stopper op og tillader dig selv for en stund at være tilstede i dine dine tanker og følelser. Undgå at bedømme dig selv, og tillad dig selv at være i krisen. Det første skridt ift. til at håndtere krisen er altså stoppe op, for efterfølgende at få øje på de ting, der sker inde i dig.

 

 

2. Beskriv dine tanker, følelser, krop og adfærd

Når du observerer dig selv, kan du forsøge at forstå dig selv ved at kigge forholde dig til dine: tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd. Måske oplever du, at de forskellige kategorier flyder lidt sammen. Det er ok. Det kun i teorien og ikke i virkeligheden, man kan skille disse ting fra hinanden. Men prøv alligevel.

 

Svar på spørgsmålene: Hvordan påvirker krisen….

  • Mine følelser. Er jeg vred, bange, ked af det? Måske ved jeg det ikke?
  • Mine tanker. Har jeg ”tankemylder”? Har jeg for mange tanker? Har jeg svært ved at koncentrere mig? 
  • Min adfærd. Hvad gør jeg? Isolerer jeg mig? Laver jeg overspringshandlinger? Sover jeg dårligt?
  • Min krop. Har jeg kropslig uro? Har jeg en knude i maven? Er jeg spændt nogle steder? Er jeg udmattet?

 

3. Undersøg krisen

Når du har undersøgt og beskrevet dig selv, kan du analysere situationen. Brug en metode, som kan hjælpe dig med at gå rationelt til krisens potentielle effekter. 

 

Beskriv krisen ud fra følgende 

  • Alvorlighed: Hvad er det allerværste, der kan ske? Hvis det værste sker, hvad er så det værste, der kan ske bagefter? Og hvis det sker, hvad så? Det vigtigste er, at tænke krisens potentielle effekter helt til slut.
  • Sandsynlighed: Hvor stor er sandsynligheden for netop det scenarie, du frygter mest, kommer at udspille sig?
  • Mestringsevne: Hvordan vil du måske håndtere det? Hvad vil du gøre, hvis det sker?
  • Hjælp: Hvor kan jeg hente hjælp? Hvem kan hjælpe mig? Skal jeg have professionel hjælp? Kender jeg nogen, der kan hjælpe mig med at finde hjælp? 

 

4. Hvad har du brug for at gøre?

Nu har du været igennem forskellige metoder til at få overblik og ro på.
Måske har det hjulpet dig til at få et klarere syn på, hvad du vil gøre nu. 


Her er et par ting du kan gøre nu

  • Søg rundt her på siden og måske også andre steder på Psykiatrifondens hjemmeside. Her kan du finde mange værktøjer og guides, der kan hjælpe dig i krisen.
  • Tal med en du kender. Kontakt en ven eller en anden nær person, som du kan dele dine bekymringer om krisen med. 
  • Få professionel hjælp. Nogen gange kan kriser ikke klares alene eller med hjælp fra venner. 

Hvis du er bekymret for dig selv eller har akut brug for hjælp, skal du altid kontakte din egen læge eller ringe til lægevagten. Telefonnummeret til regionerne er: 

 

Region Hovedstaden: 1813

Region Sjælland: 70 15 07 00

Region Syddanmark: 70 11 07 07
(Ærø: 6352 3090)

Region Midtjylland: 70 11 31 31

Region Nordjylland: 70 15 03 00

 

Du kan også ringe til Psykiatrifondens rådgivning på tlf. nr. 39 25 25 25, hvor du anonymt kan få råd og vejledning hos vores fagprofessionelle rådgivere. Telefonrådgivningen har åbent mandag-torsdag kl. 10-22 og fredag-søndag kl. 10-18.  

 

Læs “Til dig der er psykisk sårbar”

Læs “Følelser i en krise”

ring-chat-skriv.dk

Har du brug for hjælp, kan du altid kontakte vores rådgivning. Det er gratis og anonymt.