Følelser i en krise

Følelser hjælper os til at håndtere alle situationer i livet. Vores følelsesliv er nemlig sådan indrettet, at vi bl.a. kan indleve os i situationer, være toneangivende i en forsamling, føle medfølelse og have en regulerende effekt på vores omgivelser. Og derudover, kan vi ved at dele vores følelser med andre mennesker opnå vi en stærk følelse af samhørighed og fællesskab.

De fleste kriser kommer uanmeldt. Og de kan være voldsomme og overraskende. Derfor bliver vores følelsesliv udfordret i en krisesituation – uanset om det er en personlig krise eller en samfundskrise. Men vi reagerer meget forskelligt på kriser. Indimellem bliver vi påvirket i et større omfang og på andre måder, end vi måske havde regnet med. Nogle mennesker, der rammes af krise, risikerer derfor også at udvikle fx angst, stress eller depression som følge af dette.

 

Uvirkelighedsfølelse

Måske oplever vi, at tiden føles ændret. Det kan være, tiden går langsommere. Eller måske går den helt i stå. Mange mennesker beskriver en følelse af tomhed og uvirkelighed, eller ”at det er som at være med i en film”. Nogle oplever, at tingene gentager sig. Eller det kan være svært ved at bearbejde den hændelse, der netop er sket. Den følelse opstår som regel i de første timer, efter krisen er indtrådt.

 

Eksistentielle spørgsmål

Når krisen rammer os, er det almindeligt, at tankerne igen og igen beskæftiger sig med den hændelse, som udløste krisen. Vi søger at finde svar på hændelsen. Og måske grubler vi over, hvilken mening livet nu har efter det, der er sket.

 

 

Angstfulde bekymringer

Når vi befinder os i en krise, arbejder kroppen på højtryk og bliver overbelastet. Det resulterer ofte i en efterfølgende udmattelse, hvor kroppen skal komme sig ovenpå den voldsomme hændelse. I kølvandet på udmattelsen kan komme følelser af angst, som ofte er ledsaget af bekymringer. De kan fx handle om usikkerhed, om hvad fremtiden indebærer, eller hvornår den næste ulykke mon indtræffer.

 

 

Ensomhed

I en krisesituation er det helt normalt at føle sig ensom, isoleret og alene, også når der er mennesker omkring os. Ensomheden kan føles overvældende og kan forstærkes af, at personer, der gennemgår samme krise, kan have forskellige reaktionsmønstre. Ensomheden kan også være udfordrende, fordi vi alle i udgangspunktet nærer et behov for at dele følelser og indtryk og føle os forstået af vores tætte relationer.

 

 

Skyldfølelse

For mange er en krise forbundet med følelser af skyld. Skyldfølelser kan fx opstå, når vi overlever noget, som andre mennesker har mistet livet til. Men skyld kan også være forbundet med sygdom hos et nært familiemedlem. Nogle personer beskriver et ønske om, at de hellere selv skulle være blevet ramt af sygdommen. Det kan føles helt urimeligt, når eksempelvis børn rammes af livstruende sygdomme. Skyldfølelse kan også blive aktiveret, hvis vi har været en del af en traumatisk begivenhed og efterfølgende bliver optagede af, om vi kunne have gjort noget for at forhindre hændelsen eller på anden vis have grebet ind.

 

 

Tristhed og sorg

At opleve tristhed og sorg kan være en naturlig del af at være kriseramt. Følelserne kan opstå som følge af et konkret tab af fx en person, dyr eller ejendele – eller kan opstå på et mere abstrakt plan, som følge af et ændret selvbillede eller personlighed.