Følelsesmæssige påvirkninger

Den igangværende epidemi har medført omfattende ændringer i det danske samfund. Tusindvis af mennesker er sendt hjem fra deres arbejde, skolerne er tomme, og landets grænser er lukkede. Det påvirker os på mange måder – ikke mindst følelsesmæssigt.

 

Øget bekymringsniveau

I en samfundskrise som den vi oplever nu, er det naturligt, at vi har flere bekymringer end normalt. Vi er måske bange for, om vi selv eller vores familiemedlemmer mon bliver smittede. Vi kan frygte at miste vores job eller gå glip af vigtige begivenheder i vores liv. Eller vi kan være bekymrede for, hvad der skal ske med økonomien, med vores velstand og med samfundet, som vi kender det. For sundhedspersonale, der arbejder under ’karantæneperioden’ kan bekymringerne både handle om frygten for selv at blive syg, så man ikke kan arbejde, og det kan være en frygt for at smitte patienterne.

 

 

Ændrede familieforhold

Når de fleste af os skal holde os hjemme og indendørs, kan det medføre nye følelsesmæssige forandringer i familielivet. Der kan fx komme en følelse af afmagt og irritation, fordi det pludselig kan blive en udfordring at få alenetid. Men det kan også være, at familien styrkes og kommer hinanden nærmere. Begge dele er en helt naturlig reaktion.

 

Uvished som et nyt vilkår

Coronakrisen er en ny og progressiv sygdom, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af. Vores hverdag og daglige rutiner er totalt forandret med forsamlingsforbud og nedlukning af skoler og arbejdspladser. Og vi kender ikke udløbsdatoen for de nuværende tiltag. Uvisheden om, hvornår og hvordan det normale hverdagsliv med skolegang og arbejdsliv vender tilbage, skaber både usikkerhed og utryghed hos mange mennesker. Og for nogle kan der være en berettiget frygt for ledighed eller konkurs, som kan være uoverskuelig, når ingen ved, hvornår situationen udvikler sig til det bedre igen.

 

 

Afmagt

Coronakrisen kan skabe følelser af magtesløshed og frustration. På trods af de nuværende foranstaltninger for at forebygge smittespredningen, kan udviklingen synes uoverskuelig. Det føles måske som om, at smittespredningen og dødstallene kun er stigende. Og som individ kan det opleves som svært at gøre hverken fra eller til.

 

Følelsen af at være afskåret fra fællesskaber

Evolutionært er vi mennesker sociale flokdyr, som er dybt afhængige af hinanden, når det kommer til overlevelse. Det kan påvirke os meget, når vi oplever, at vi pludselig bliver afskåret fra mange af vores sociale fællesskaber, fx i familiesammenkomster, motionscentre, idrætsklubber og kirker. Og for mennesker, der til dagligt bor alene eller ældre personer, der føler sig ensomme, kan det være en stor omvæltning at føle sig afskåret fra de kontakter og fællesskaber, der til dagligt har stor betydning for os.

 

 

Samhørighed

På trods af karantæne og isolation oplever mange i disse dage at føle sig som en del af noget større, fordi de nuværende tiltag er en del af en fælles indsats for at beskytte de mest udsatte borgere i samfundet. Arrangementer i form af fællessang fra altaner og video live-koncerter er eksempler på, hvordan befolkningen står sammen – hver for sig.

ring-chat-skriv.dk

Har du brug for hjælp, kan du altid kontakte vores rådgivning. Det er gratis og anonymt.