Hvad er en krise?

Ordet krise vækker noget forskelligt hos os alle og kan derfor have forskellige betydninger. Ordet bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, fx i forbindelse med en livskrise, klimakrise, finanskrise og krisehjælp. Fænomenet krise er ikke i sig selv en sygdom. Men alle mennesker bliver ramt af kriser i løbet af deres liv – i større eller mindre omfang, og nogle kriser har en stor påvirkning på os.

 

En krise kan betragtes som en tilstand, vi befinder os i, når vi udsættes for enten en hændelse eller oplevelse, der medfører en svær psykisk belastning, og hvor vores almindelige strategier for håndtering ikke er tilstrækkelige.

Der er overordnet to former for kriser, nemlig udviklingskriser og traumatiske kriser. Udviklingskriser, som også kan kaldes livskriser, er de former for kriser, som sker i forbindelse med ændringer i den enkelte persons liv. De traumatiske kriser er karakteriseret ved pludselige og uventede begivenheder, som kan være livstruende eller påvirke personens helbred.

 

Nedenfor kan du læse eksempler på henholdsvis udviklingskriser og traumatiske kriser.

 

Udviklingskriser

  • Skilsmisse eller kærestesorg
  • Ændringer i familielivet, herunder familieforøgelse, eller når børnene flytter hjemmefra
  • Alvorlige sygdomsforløb – egen eller pårørendes
  • Nye arbejdsbetingelser – fx nyt job, afskedigelse eller overgang til pension
  • Stort økonomisk tab
 

Traumatiske kriser

  • Ulykker, fx brand og trafik
  • Selvmord eller pludselig død i den tætte omgangskreds
  • Vold og voldtægter
  • Tortur og fangenskab
  • Akutte samfundskriser, fx krig, terrorangreb, naturkatastrofer eller sygdomspandemier

Fælles for alle kriser er, at det er den individuelle persons reaktion på krisen, der er vigtig at tage hånd om. Vi bliver som mennesker ofte fokuseret på begivenheden eller hændelsen forud for krisen og gør os herfra forestillinger om, hvordan krisen påvirker den enkelte. Men flere studier peger i retning af, at reaktionen på krisen i høj grad er afhængig af, hvordan den opleves. Det afgørende er altså, hvordan den enkelte person selv betragter begivenheden, og hvor traumatisk krisen opfattes. Så mennesker, der oplever den samme krise, kan have vidt forskellige reaktionsmønstre – og det er helt naturligt.

 

 

Læs artiklen: “Livskrisen – du kommer ikke udenom, men du kan komme styrket igennem”

 

En diagnostisk tilgang til kriser

I Danmark anvendes diagnosesystemet ICD-10, når vi diagnosticerer psykiske lidelser. Selvom krise i sig selv ikke defineres som en sygdom, er der alligevel enkelte diagnoser, der anvendes til at beskrive den tilstand, som en kriseramt person befinder sig i. Derudover kan en længerevarende krise udvikle sig til en egentlig psykisk lidelse.

 

Relevante diagnoser er fx

  • Akut belastningsreaktion og tilpasningsreaktion
  • Post traumatisk stress syndrom (PTSD)
  • Angst
  • Depression